Materials Lab
DTU's beton- og materialelaboratorium understøtter forskning, undervisning og innovation inden for byggematerialer.
I DTU's beton- og materialelaboratorium udføres eksperimentelle undersøgelser af byggematerialer, såsom beton, træ, stål, kompositmaterialer og biobaserede materialer. Laboratoriet understøtter vigtige nye forskningsdagsordener, f.eks. udvikling af intelligente materialer, cirkulær materialeøkonomi og genanvendelse.
Eksempler på, hvad der testes i beton- og materialelaboratoriet:
- Test af muligheder for at erstatte nogle af betonens traditionelle bestanddele med andre, mindre klimabelastende delmaterialer
- Nye byggematerialer og byggemetoder, fx affaldsbaserede materialer, biobaserede materialer og kompositmaterialer
- Materialers holdbarhed og levetid, herunder hvordan byggematerialer reagerer ved eksponering for miljøpåvirkninger
- Test af vejbelægninger, herunder fremstilling af emner og afprøvninger af belægningers egenskaber
Beton- og materialelaboratoriet er et levende laboratorium, som udbygges med udstyr i takt med udviklingen af nye materialer og nye krav fra digitale styrings-, bearbejdnings- og produktionsmetoder. Avancerede faciliteter og en udpræget grad af fleksibilitet giver det nye beton- og materialelaboratorium mulighed for at understøtte udviklingen af forskning, undervisning og innovation.
Beton- og materialelaboratoriet findes på Nordvej, bygning 130 på DTU Lyngby Campus. Se kort over DTU Campus Lyngby
Kontakt
Kurt Kielsgaard Hansen Lektor Institut for Miljø- og Ressourceteknologi Telefon: 45251826 Mobil: 23811521 kukh@dtu.dk