Geotechnics and Geology
Vi leverer forskningsbaseret viden om, hvordan man kan forbedre den civile infrastrukturs bæredygtighed og fremme dens modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringerne, samt hvordan man håndterer den begrænsede tilgængelighed af geologiske ressourcer.
Vi gennemfører forskningsmæssige indsatser inden for følgende kerneområder:
- eksperimentel geoteknik
- interaktion mellem jord og strukturer
- beregningsmæssig geoteknik
- sedimenter og faste bjergarters geofysik
- geofysiske egenskaber af frossen jord
- geologisk processer, der styrer undergrundens hydrauliske egenskaber og stabilitet
- vejbelægninger
- moderne monitorering af infrastruktur
- mineralressourcer
Vi samarbejder med ejere og operatører af infrastrukturanlæg, f.eks. statslige organisationer, kommuner, materialeproducenter og ingeniørvirksomheder. Sektionen samarbejder også med andre DTU-institutter samt med andre forskningsinstitutioner – nationale som internationale. Vi uddanner kandidater i byggeteknologi.
Vi råder over avanceret teknisk udstyr, bl.a.:
- en geoteknisk centrifuge med en diameter på 5 meter
- geofysisk/geoteknisk permafrostlaboratorium
- lav-felts NMR-udstyr
- distribueret fiberoptisk sensorudstyr
Sektionsleder
Eyal Levenberg Lektor, sektionsleder Telefon: 45251907 eylev@dtu.dk
Forskningsemner
Forskningsemne
Anlæg på frossen grund
Optøning af permafrost og den sæsonbetingede genfrysning giver udfordringer for funderingen af bygninger og anlæg i arktiske samfund med betydelige økonomiske konsekvenser. Det gælder især infrastruktur, men også planlægning, design, og vedligeholdelse af anlæg generelt.
Forskningsemne
Vejbefæstelser
Forskningsområdet vejbefæstelser adresserer trafiksikkerhed og effektiv person- og varetransport, infrastrukturens robusthed mod klimaændringer og optimal udnyttelse af naturlige ressourcer.
Forskningsemne
Geomekanik og bassinanalyse
Effektiv udnyttelse af geologiske res-sourcer i form af energi, mineraler og byggematerialer spiller en afgørende rolle for omstillingen til et mere bæredyg-tigt samfund. Ressourcerne kan identificeres vha. bassinanalyse og udvindes med støtte i geomekanisk modellering.
Forskningsemne
Geoteknik og konstruktioner i jord
Geoteknisk konstruktion er nødvendig for et sikkert og bæredygtigt byggemiljø og en bæredygtig udvikling af infrastruktur til transport og energi. Tilpasning af geotekniske løsninger til udfordringer såsom klimaændringer er nødvendige til brug i moderne byer, infrastruktur og underjordiske konstruktioner.