Geoteknik og konstruktioner i jord

Geoteknisk konstruktion er nødvendig for et sikkert og bæredygtigt byggemiljø og en bæredygtig udvikling af infrastruktur til transport og energi. Tilpasning af geotekniske løsninger til udfordringer såsom klimaændringer er nødvendige til brug i moderne byer, infrastruktur og underjordiske konstruktioner.

Jordprøver

For at kunne bidrage til de samfundsmæssige problemstillinger kræves ny viden om jord- og bjergarters kemiske-hydrauliske-termiske-mekaniske karakterisering og konstitutiv modellering. Denne viden vil mindske den usikkerhed, som indføres i geotekniske design af infrastruktur. Jord og bjergarters interaktion med konstruktioner bør undersøges yderligere for at udvikle nye designmetoder, der reducerer risici og omkostninger under konstruktion og drift. Dette vil gøre det muligt at udtænke nye innovative løsninger til moderne udfordringer som følge af klimaændringer.

Forskningsindsatser
Forskningsindsatsen inkluderer:
  • Eksperimentel bestemmelse af deformation- og styrkeegenskaber for forskellige jord- og bjergarter med varierende mætningsgrad
    koblet kemisk-hydraulisk-termisk-mekanisk konstitutiv modellering af jord og bjergarter
  • Overvågning i realtid af underjordiske transport- og energiinfrastruktur
  • Avanceret numerisk modellering af komplekse systemer af jord og konstruktioner samt tunneller i bjergarter
  • Fysisk modellering af geotekniske konstruktioner såsom fundamenter, diger, dæmninger samt tunneller, for at imødekomme undergrundens reaktion på forskellige belastninger og miljøforhold.

Samarbejdspartnere   

Nationale og internationale samarbejdspartnere bidrager til denne indsats. Konsulentfirmaer med en betydelig mængde geoteknisk rådgivning, såsom COWI, Arup, Rambøll, and Atkins er kendte partnere. Myndighedsrelaterede virksomheder, såsom Banedanmark, regioner i Danmark, Metroselskabet og Sund & Bælt Holding A/S. Akademiske forskningspartnere og universiteter, såsom Cambridge University, University of Bologna, University of Perugia, University of Western Australia, NTNU I Norge, Strathclyde University, National Technical University of Athens.