Vejbefæstelser
Forskningsområdet vejbefæstelser adresserer trafiksikkerhed og effektiv person- og varetransport, infrastrukturens robusthed mod klimaændringer og optimal udnyttelse af naturlige ressourcer.
Inden for dette forskningsemne arbejder vi med at skabe ny viden inden for områderne:
- Mekanisk og temperaturmodellering af vejbelægninger med fokus på udvikling af numeriske teknikker og analytiske beregninger af respons fra køretøjer og klima.
- Termomekanisk modellering og karakterisering af belægningsmaterialer med fokus på avancerede laboratorieundersøgelser af materialer.
- Monitorering af eksisterende vejbelægninger og underbundsforhold med fokus på anvendelse af nye sensorteknologier og fremskridt i analysemetoder.
Forskningsindsatser
- Teoretiske fremskridt inden for modellering af vejbelægningers respons under trafikbelastning og varierende klima
- Udvikling af sensorinstrumenter til vurdering af eksisterende belægningers mekaniske og termiske tilstand i felten, såvel som metoder til tolkning af sensordata samt
- Eksperimentelle undersøgelser i laboratoriet og i felten, hvor vejbelægningssystemer er konstrueret med indbyggede sensorer og udsat for varierende belastningsbetingelser.
Samarbejdspartnere
Anvendelse
Den nye viden anvendes af konsulentfirmaer, operatører (f.eks. kommuner, vejmyndigheder, lufthavns- og havneforvaltere, jernbanemyndigheder) og producenter af moderne/smarte køretøjer samt udviklere af produkter og udstyr til konstruktioner og tests.
Derudover bliver viden udbredt gennem ansættelse af ingeniører fra DTU, der har deltaget i de relevante kurser og projekter på forskningsniveau under deres uddannelse.
Kontakt
Eyal Levenberg Lektor, sektionsleder Institut for Miljø- og Ressourceteknologi eylev@dtu.dk
Asmus Skar Lektor Institut for Miljø- og Ressourceteknologi asska@dtu.dk